strategi

text by Morten Friis 1996 . for the book "strategies d 'existence "

colonels eksplosive arbejde med udstillingsstrategier er af militant karakter. det er angrebet på alle samfundets enkeltindivider med en præcis og velformuleret strategi. kunstneren ser her som hærføreren, hvis mål er at udvide den overflade hvorpå det kunstneriske udtryk agerer. fra museets, galleriets, den etablerede kunstverdens klaustrofobiske, prohibitive rum, ejakuleres værket ud i det omgivende rum. et rum hvor kunstformlen, det regelsæt kunsten oprindeligt følger slavisk, ikke eksisterer. et rum hvor modtageren ikke er imprægneret kunstinstitutionens kode og hvor kunsten derfor konsumeres fordomsfriere.
moving. colonel formulerer denne befrielse af udstillingen i sit manifeste - les differents types de moving exhibition. i manifestet inddeles den bevægelige udstilling i en række typer. fælles for disse typer er at de forholder sig på en revolutionær og grænseoverskridende måde til de arbejdsbetingelser der er givet kunstneren af vor tid. og samtidig med at være en militær strategi indeholder moving exhibition en hyldest til kunstnerens følsomhed. moving exhibition, den borgerlige type, er således en hyldest til det private, introverte rum. kustneren beskyttet mod publikums blikke eller i selskab med “de forstående”.  den semi-borgerlige foregår i et miljø hvor kunsneren allerede er accepteret. i denne type er inddragelsen af publikum en kongstanke. colonel insisterer på at der latent hos publikum eksisterer et kreativt potentiale. provokationen af dette potentiale er centralt i colonels ekstroverte univers. den offensive type understreger det gennembrydende. penetrationen. her manifesterer kunstneren sig agressivt i kunstverden. kunstnerens dynamik tiltrækker sig opmærksomheden. kunstverden frarøves hermed deres monopol. en udstilling, en fernisering, en konference mister sin substans, når den offensive moving rykker ind. flying exhibition er ligeledes offensiv. kunstværkerne kastes ud som flyvere. dette er den mest eklatante billedliggørelse af strategi, taktik og virkemidler i colonels udstillingsteknik moving exhibition. den vagabonderende type angriber hele det offentlige rum. den er demokratisk. ydmyg. mobil. den exhibitionistiske type er baseret på førnævnte fascination af den enkeltes potentiale. samtidigt repræsenterer den bevægelsen indefra og ud. eksponeringen af det private i det offentlige.
l’impermeable er en sublim konstruktion. på den er trykt en tematiseret udstilling. den ydre del af l’impermeable kan beskues af alle. den indre del er skjult. tilsammen udgør l’impermeable en værkophobning. l’impermeable gennemtrænger alle grænser, overvinder alle forhindringer og når målet. samtidig med dens bærer: kunstneren.
sport art betyder en udvidelse og en acceleration af moving exhibition. sport art ophæver konkurrencen til ideal med mottoet sport art is a competition. den direkte, fysiske, sociale kommunikation betones. kunstværket befinder sig her midt i en direkte konfrontation. moving udmærker sig ved i sin dynamik at kunne følge sport arts acceleration.
la valise, kufferten, er en udstillingsform med en indbygget, automatisk, mobilitet. colonel udvider her udstillingsbegrebet ved at fylde kufferten med værker. således at kufferten udstilles som kunstgenstand, medens dens indre forbliver skjult. colonel lader dog en mulighed for at gennembryde forbudet mod at entre det kunstneriske univers, den private sfære, stå åben...
visa. i den moderne mytologi og virkelighed står visaet som det løsen der kan åbne dørene til nye verdener. og samtidigt det magtmiddel der kan forhindre uønskedes indtrængen. retten til adgang til l’impermeables inderside, kufferten eller andre intime udstillinger kræver et gyldigt visa, der udstedes af kunstneren. som udstillingsstrategi understreger det kunstnerens krav til publikum om udelt opmærksomhed og passion. ved hjælp af visaet vendes den traditionelle kunstneriske præsentation om. kunsten bliver det jagede. passionsobjektet.
transport. mediernes uigennemtrængelige overflade står som en mur mellem kunstneren og hans publikum. colonel har gennemboret denne mur og skabt en række overraskende smuthuller. indgange, gennem hvilke manifester, værker og statements kan træde. colonels mediestrategi er enkel. fødselsdagssektionen, reserveret til personlige hilsner, bruger colonel til at annoncere ny kunstretniger som eksempelvis konklusionismen. annonceaviserne bruges på samme måde til at udstille kunstværker. som en mediernes guerilla-soldat placerer colonel hans budskaber og værker undercover. mediebillederne ophøjes herefter til kunstværker. præsenteres som sådanne og indgår derfor i omtalen af kunstneren. de reproduceres i anmeldelser og omtaler og transporteres hermed fra medie til medie. på vejen bliver de ofre for beskæringer og ændringer. de lever et eget autonomt liv i medierne. denne transition og forvandling gøres til en del af værket og fungerer samtidig som en analyse af mediernes brug af kunstværket.

strategi. generelt for colonels udstillingsstrategier er det gennemtrængende. yderst banalt er det kunstnerens krav på opmærksomhed. men bag dette ligger et opgør mod opfattelsen af kunstneren som hofnar. og brugen af kunsten som legitimering af samfundets hele væsen og struktur. kunsten oplever nu en ekstrem institutionalisering. museet er blevet tempel og forlystelsespark. kunstneren er blevet billedproducent.
colonel foreslår et frontalt angreb på verden, hvor kunstner og udstilling smelter sammen i en veritabel krigsmaskine. og hvor alle overflader angribes. colonel foreslår en sammensmeltning af kunstner og publikum. i en fælles bevægelse der også fører til en afdækning af de mekanismer der låser den kreative fast i en stivnet position. samtidig opdager man til stadighed en yderst personlig, følelsesmæssigt baseret tankegang i det strategiske arbejde. et arbejde baseret på eksistentialistiske overvejelser. det er i dette skæringspunkt, mellem det ydre og det indre, vi finder colonels værk.

morten friis